Lunde Kirke

Historisk atlas her optegnelser omkring Lunde kirke under søgeordene Vester Lunde

Lunde kirke (fra Danmarks kirker – 1149)

Lunde kirke ved Otterup ligger midt i byen og er i sine ældste dele, kor og skib, en romansk kvaderstenskirke. Noget tyder på, at kirken oprindelig har været kortere, men er forlænget mod vest allerede i romansk tid. Den oprindelige norddør med flad overligger anes i ydermuren.

Ved middelalderens udgang tilføjedes i vest et tårn af munkesten med bæltevis brug af granitkvadre i murens nederste del. Tårnet har trappegavl der i nyere tid er efterlignet på skibet og korets østgavl. Samtidig med opførelsen af tårnet indlagdes tre fag krydshvælv i skibet.

Lidt ældre er formentlig korets lavspændte hvælv. I altertavlen, der har nygotisk ramme, er indsat det udskårne midtfelt fra kirkens sengotiske fløjaltertavle, en korfæstelsesgruppe fra 1400-tallets sidste del. En prægtig romansk monolitfont af granit. Over korbuen hænger et lille krucifiks fra nyere tid. Langs skibets vestvæg er anbragt ni endestykker af ældre stolestader med fantasifulde udskæringer og årstallet 1575.

Kirkens eneste klokke er støbt 1776 i København.

Yderligere arkivfotos af kirken her