Fotos Grethe Hansen
Her er hvad Historisk Atlas kan byde på omkring Skeby – engang kendt som Schiby
Straalende istandsættelse af den gamle Skeby Kirke Det før lidt mørke og triste kirkerum fremtræder nu med skønne farver, der staar godt til de hvidkalkede vægge Skeby Kirke tages i dag atter i brug efter endt indvendig restaurering. Arbejdet har staaet paa i et par aar, og arkitekt Axel Jacobsen, Odense, har staaet for den arkitektoniske side af arbejdet. Kunstmaler Mogens Larsen fra Nationalmuseet har udført dekorationsarbejdet med assistance af kunstmaler Jørgen Madsen, København, og Alex Andersen, Otterup. Det øvrige arbejde er udført af malermester Georg Andersen, Otterup, (for øvrigt Mogens Larsens læremester), snedkermester Carl Nielsen, Otterup, og tømrermester Th. Knudsen, Egense, har udført snedker- og tømrerarbejdet. Murermester Chr. Madsen, Ørritslev, murerarbejdet, sadelmager V. Andersen og søn, Norup, sadelmagerarbejdet, og de elektriske installationer er udført af Ferdinand Pedersen, Otterup. Det i forvejen noget mørke og lidt triste kirkerum er nu blevet lyst og venligt med træværket malet med dejlige farver, hovedsageligt i graat, blaat og orange, som staar godt til de hvidkalkede vægge. Den gamle prædikestol i fransk barokstil fra 1650 er næsten ikke til at kende igen, den staar nu som et klenodie, meget smukt gjort i stand, og som den oprindelig har set ud, da billedskærer Hans Nielsen, Middelfart, afleverede den: den var skænket kirken af Laurits Skinkel og hans hustru Sophie Parsberg. De nye kirkestole er smukke og passer godt til det gamle inventar, Alterpartiet er ogsaa gjort smukt i stand, bl.a. er knæfaldet betrukket med gult skind. I koret er der hvælving, men i skibet var der i forvejen et fladt kalkpudset hvidt loft, der nu er erstattet med breddeloft, inddelt i felter og ejendommeligt dekoreret , hvorvidt man synes om det eller ej. Maa blive individuelt. Men de fleste vil antagelig synes om det. Ved valget af lamper er man helt gaaet bort fra de gængse lysekrone med elektriske imiterede, stearinlys eller noget i den smag. Men her valgt moderne matte kupler, som i to rækker hænger ned fra loftet. Det er noget udsædvanligt men de passer godt til det ejendommelige loft. At orglet er flyttet over i taarets sydlige er en glimrende forandring, som bidrager til at forskønne hele rummet. Endvidere har vaabenhuset faaet en køn ny yderdør af lyst egetræ – hele arbejdet var beregnet til 73.000, kr. men dette beløb er overskreget. Ved festgudstjenesten i dag prædiker provst Thomsen og sognepræsten. Fyens Stiftstidende søndag den 3. april 1955. |