Næsten skjult af kirkegårdens høje træer ligger Norup kirke, der er en romansk granitkvader-bygning på profileret dobbeltsokkel, med to sengotiske tilbygninger, tårn i vest og våbenhus ved skibets sydside. Midt på hver af skibets flankemure, ses et tilmuret romansk vindue. Allerede i senmiddelalderen er kvadermurene i vid udstrækning omsatte, hvilke dog er sket med større skånsomhed end nabokirken i Otterup. 

Vistnok ved samme lejlighed er vesttårnet opført af munkesten på granitsokkel med blændingsprydede kamtakkede gavle mod øst og vest og trappehus i sydsiden. 

Norup kirke set fra vejen af.

Tårnrummet, der har oprindelig krydshvælv, åbner sig mod skibet ved en bred, spidsbuet arkade, meget lig gjordbuen mellem skibets to sengotiske hvælvingfag.

Koret har fladt gipset loft. I senmiddelalderen er også korbuen udvidet, og ved sydgavlen er opført et smukt våbenhus, der har rigt udformet blændingsgavl med kamtakbånd og trappekamme. Ved dets opførelse er syddøren udvidet, og i soklen er anbragt krumhugne granitkvadre, utvivlsomt fra den romanske dørs buestik. Også koret fik blændingsprydet trappegavl, der dog senere er ommuret. Ved kirkens nordside har stået et gravkapel fra 1756. 

Altertavlen

Kirken, der formentlig må henføres til tiden omkring det 12te århundredes midte har oprindelig bestået af et skib og et i øst lige afsluttet kor, hvis mure er opførte af omhyggeligt tilhugne kampestens-kvadre. Under hele bygningen strakte sig en dobbelt sokkel med profil, der ved skibets venstre hjørne var smykket med Tougsnoning. – kirken har for størstedelen været nedbrudt og er blevet rejst på ny med liden omhu, hvad der navnlig viser sig ved hele måden, hvorpå sokkelen er muret. Ved genopførelsen benyttede man delvis de gamle vinduessten, men passet dem nøjagtig sammen; et sådant vindue kan ses på begge skibets længdesider. Som det synes ved denne ombygning fik kirken store, fladbuede vinduer, og nogen tid efter ombyttedes bjælkelofterne med krydshvælvinger, af hvilke skibet fik to fag. Omtrent ved samme tid føjede man til den vestre gavl et meget bredt tårn, hvis nederste overhvælvede del sattes i forbindelse med skibet ved en spidsbuet mur åbning, ved sidstnævnte bygningsdels sydside opførtes et våbenhus, og kor buen udvidedes betydeligt. Koret er, som ovenfor bemærket, sikkert blevet dækket med en hvælving, men denne er senere hen nedtaget og erstattet med et pudset loft. Forneden i våbenhusets østside ses en del kromhugget kampstenskvadre, som formentlig hidrøre fra en nedbrudt oprindelig indgang. 

Prædikestolen

I 1588 havde Fr. Quitzow oprettet det nordfynske gods Quitzowsholm, der siden er gået op i stamhuset Hofmansgave. Han kasserede snart Norups gamle gotiske tavle med krusifis og fire apostle (evangelisterne) på fløjene og bekostede den nuværende smukke renæssancetavle, der er af en så ypperlig virkning i den ret mørke kirke. Lyset fra korvinduet falder ualmindelig blødt og malerisk ind over den. Den kan synes at stamme fra det samme værksted som den omtrent samtlige altertavle i Munkebo og er forsynet med giverens og fru Pernille Ruds våben. Den imponerende og ligeledes rigt udskårne prædikestol er fra samme tidsperiode. Fonten af gotlandsk kalksten er fra grænsen mellem den romerske og gotiske tid.

Døbefonden

Altertavlen, der er udført i ret ny renæssancestil (ca. 1600) bærer de Quitzowers og Ruders våben. Midterpartiet indtages af en slet oliemalet fremstilling af Nadveren. På alterkalken står: " Norup kirke 1790"; på diskens underside læses: A C H 1790; oblatæsken har følgende indskrift: "Givet til Naarop kirkes alter-brød af C. Nøragger 1742";. De malmstøbte alterstager er af en meget klodset form; alder fra ca. 1600 slutning. Døbefonten, der er udhugget af kamp, er sikkert kirkens oprindelige, men den er uden særlig interesse fra formens side. I døbefontens bund ses en fremstilling af bebudelsen; på dets rand står bogstaverne H K. Pædikestolen, der er samtidig med altertavlen, er et ret rigt snitværksarbejde med de Quitzowers og Ruders våben henholdsvis med bogstaverne F K – P R. De fleste af stolestadernes endestykker synes at skrive sig fra tiden hen imod det 17. århundredes midte. På flere af dem læses foroven bøndernes navne; mændenes mod syd, kvindernes mod nord, for eks. VSALAA (Ursula), RASMVSE / MAREN. OLIS . STOL./ APELONE . MATESSA MÆTE. MICKELS. STOL / GERTRVD OLIS. STOL , osv. Enkelte andre endestykker er ca. fra 1729. på kirkens nordre væg hænger et råt skåret Krucifix, der næppe er stort ældre end altertavlen og prædikestolen. På klokken læses følgende indskrift. ERLIG OCH WELBORDIG MAN FREDERICK KUITZAU TIL KVITZOHOLM LOD DENNE KLOCKE STOBE TIL NORUPPE KIRCE VDI LUNNE HERRIT / + STOBET AFF MATTIAS BENNING VDI LUBECK ANNO 1597 FREDERICK KVITZO PERNILLE RVDT. Series pastorum: - ved siden af alterbordet ligger tre små gravsten af kvadratisk form. N 1) over præsten Andreas Broeby, født i Odense d. 11.august 1738, søn af købmand Broeby, og A. K. Boe, gift 1771 med jomfru Kathrine Sophie Juel, præst i 29 åre, død 16.august 1800. N 2) Niels Rasmussen Craft, præst i Norup sogn i 24½ åre, død 21.juni 1659, 49 åre 17 uger gammel. N 3) Anno / Æ N K 1698. I E D L

Norup Kirke indretning

Præsterne ved Norup kirke siden Reformationen.

Præstetavlen op til 1971

Krucifikset har hængt flere forskellige steder i kirken, men i september 1863 blev det opsat på sin nuværende plads.