Jeg kom ud at tjene på en gård i Uggerslev. Så var mit voksenliv startet. Jeg var dels i køkkenet, og til dels tjenestepige i hovedhuset. Nogle år efter blev en ung mand hyret til landbruget. Når de holdt en fortjent pause, kom han ind i køkkenet. Jeg synes, han var en flot fyr. Jeg gjorde mig ekstra umage, når han var i nærheden.
Jeg var lille, ja nærmest lidt væver i det, sagde fru gårdmand. Carl var stor og stærk, en der kunne tage fat. Carl var 10 år yngre end mig. Jeg kiggede tit i smug på ham, indtil han en dag spurgte, om jeg ville gå en tur med ham. Det sagde jeg ja til. Vi blev kærester. En dag stod vi i Uggerslev Kirke, og vi sagde ja til hinanden. Så var vi ægtepar. Og jeg hed nu Abelone Ibsen.
Vi ville skabe vores eget liv, vores egen familie og finde vores eget sted. Vi fandt et husmandssted i Hessum i Skeby sogn. Der skabte vi vores eget liv de næste mange år i slutningen af 1800-tallet. Vi blev selvejere, men jorden fyldte ikke meget. 5 tønder land var der i alt.
Carl måtte bruge sit håndelag for at skaffe ”brød på bordet”, så han tog rundt som hjulmand på gårdene omkring Hessum, Skeby og Ørritslev Skov, hvor han lavede hjul og hestevogne. Sent om aftenen, når han endelig kom hjem, var det tid til vores egen lille gård. Carl J F Ibsen døde desværre en kold januardag i 1915. Vi fik 5 børn, hvoraf de 4 levede. De var alle flyttet hjemmefra, hvor de nu tjente på de nordfynske gårde.
Heldigvis kunne jeg selv sy og strikke, så jeg solgte mit strik til de lokale gårdejere. Senere tog jeg til Otterup, hvor jernbanen nu forandrede byen. Det var nemmere at sælge mit strikketøj i byen, hvor flere mennesker nu kom til.
Jeg flyttede ind på ”Frelserens Hospital” i november 1924. Jeg var 75 år. Mit husmandssted var jeg for gammel til at passe. Jeg fik en aftale med Skrædderfrue Nielsen, der nu boede i Nørregade efter hendes mand Skrædder Jørgen Nielsen var død i 1899. Jeg tog et par gange om ugen vejen op til Nørregade fra Hospitalet med min trækvogn. Jeg havde en del glansbilleder, som jeg byttede til klude, som jeg kunne sy på og derefter sælge.
Der kom planer om at hospitalet skulle rives ned, men jeg fik lov til at bo der, indtil jeg fandt en anden bolig. Jeg kom til Jydby, levede jeg de sidste år af mit liv. Jeg fanft senere ud af at hospitalet skulle blive til et moderne bibliotek.
Abelone døde d. 8. januar 1929, 81 år gammel.