Nymarksgården Nr Nærå

Luftfoto af Nymarksgården ca. 1950, foto af Sylvest Jensen.
Postkort af Nymarksgården, Nymarken 18. Gården blev bygget 1901-02, lige efter den gamle gård, der lå længere nede ved stranden, var brændt. Meget få ejendele blev reddet ved denne brand. De indvendige murer i nr. 18 blev i stor udstrækning bygget af rensede sten fra brandtomten. Et arbejde børnene udførte.
Stående Jens Marius Olsen, siddende Johanne Olsen f. Rasmussen fra Gundstrup med sønnen Christian Olsen. Johanne døde tidligt. Jens Marius Olsen blev senere gift med Valborg Theodora Jørgensen.
Valborg Olsen i færd med storvasken på gårdspladsen ved Nymarksgården.
Til venstre Christen Olsen, Jens Marius Olsen, Oluf Jørgen Olsen, Maren Dorthea Olsen f. Jensen og mellem dem datteren Maren Katrine Olsen, (født 31.7. 1896, død 22.8.1909).
Christian og Carl Olsen slår møg på vogn, læsset blev klappet på siderne så intet faldt af på offentlig vej, inden den nåede marken. Medens de læssede, blev en anden vogn tømt i små stakke på marken, de blev senere spredt ud.
Høst med selvbinder, Carl Olsen sidder på sædet, Flemming Jacobsen, Christian Olsen og forrest Poul Olsen stående. Flemming Jacobsen var karl på Nymarksgården. Han var ansat ved D.S.B. i København, men han ville ikke være der under krigen 1940-45. Han blev karl på Nymarksgården hos Jens Marius Olsen.