Kuskhuset Gyngstrupvej 29

Ane og Christian "Kusk" Jørgensen i deres have Gyngstrupvej 29. Christian Jørgensen var født 23.maj 1832. Han kom til Einsidelsborg og blev Grev Petersdorff`s tjeneste i 22 år, de 15 år som rideknægt og kusk. På Einsidelsborg tjente også en pige som malkepige der hed Ane Kristensen f. 23 februar 1838, senere blev hun kokkepige der. Hun bagte nogle rigtig gode pandekager, duften af pandekagerne tiltrak både greven og kusken, men det var kusken hun blev gift med. De blev viet i 14.april 1872 i Krogsbølle kirke. I bryllupsgave af Greven fik de 10 tdr.land. mod at de bestyrede gården Pugholm i nogle år. Samtidig fik de bygget deres ejendom på Gyngstrupvej 29, først fik de bygget laden, derefter stuehuset i røde sten, det ligger der stadig. Efter 7 år som bestyrerpar kunne Ane og Christian flytte i deres eget hjem. De fik ingen børn selv, men de tog en pige i pleje, Jensine Karoline Jørgensen f. 16.marts 1877. Christian døde 1.juni 1913. Ane død 7.april 1916. Christian Jørgensen var søn af Hmd. i Vellinge Jørgen Johansen og hustru Anne Cathrine Hansdatter. Ane Kristensen var datter af Hmd. Christen Andersen og hustru Kirsten Pedersdatter af Hasmark.  
Asger og Niels slagter en gris, hos Niels og Kirsten Andersen.
Gyngstrupvej 29 foto 1967, inden bygningen ud til vejen blev revet ned, 1974.
Luftbillede af Gyngstrupvej 29, foto 1976. her er der blevet bygget ny stald.
Luftbillede af Gyngstrupvej 29, her er de gamle længer brækket ned og den nye stald vi byggede i 1980 er blevet forlænget, samtidig er maskinhallen blevet udvidet . Foto 1996.
Kirsten og Niels Andersen blev gift d. 2.november 1958. November 1958 købte Kirsten og Niels Andersen nr 29. Der er bygget nye udlænger sidst i 70erne. Købt 5 tdr Ld. til. Vi fik Binny i 1960, Lise lotte 1962, Steffen 1964. Jeg arbejdede en del år på naboens frilands gartneri. I 5år havde vi bondegårds feriegæster, det var spændene, men gav meget arbejde. Senere krævedes der mange flere faciliteter end vi havde. Derefter tog jeg 20 år som hjemmehjælper. Niels passede så det herhjemme 20 køer, 20 søer og 20 tdr Ld. Jeg gav et nap med i de travle perioder, også børnene, Binny, Lise Lotte, Steffen. Den 6 Marts 1998 mistede jeg pludselig Niels. Nu 10 år efter sælger jeg Gyngstrupvej 29, det blev 50 år der, og flytter til Otterup.