Krogsbølle Kirke

Fotos Grethe Hansen

 

Optegnelserne i Historisk Atlas omkring Krogsbølle rummer bl.a. optegnelser over de arkæologiske udgravninger, der blev foretaget i 2009 nord for landsbyen.

 

Kirkens nuværende beskaffenhed (feb. 2006). Beskrivelse af kirkebygningen.  
Kirkens skib er bygget deels af Muursteen og deels af Kampesteen og maaler indvendig – 34 Alen i Længden og 12 Alen i Bredden med 4 Hvælvinger foruden. Choret der er = 11 Alen langt og 8½ Alen Bred og bestaaer af en hvælving. –
Taarnet, der er opført 1839 – 41, er alene bygget af Muursteen. Dettes Muure ere 19. Alen höie og det paa samme værende Tagværk er dannet saaledes at der over en 4 ½ Alen höie afsats med tegltag er bygget et lidet 3 Alen höit firkantet Bindingsværks Kammer med vinduer til alle sider hvorover igjen er anbragt en 2 ½ Alen höi spaantækket Kuppel dannet som en halvkugle, hvorpaa et Flöi er behæftet.
Paa midten af skibets sydside er endnu staaende Kirkens forhenværende Vaabenhuus, som nu ene benyttets til Materialehuus. Den tidligere Gjennemgang herfra til kirken er derfor tilmuret.
Med undtagelse af den nævnte spaantækkede Kuppel har trende indgange: nemlig en Hovedindgang i vest under Taarnet hvor Vaabenhuset er indrettet og hvorfra, fremdeles mod Øst, døren er indtil selve kirken, og en anden indgang i Øst lige bag Alteret, men som alene er til Præstens Afbenyttelse.
I Kirkens Skib ere 5 vinduer hvoraf 1. i Nord og de 4 i Sydsiden. – Vaabenhuset, der maaler 8 Alen i qvardrat, har 4 enkelte vinduer 2 til Nord= og 2 til Sydsiden, der er forsynet med 2 lange Bænke, der ere oliemalede.

Gulvet inde i Kirken er af forskjelligt materiale. Mellem Alteret og Knæfaldet er det af Bræder, i den øvrige Deel af Choret, i gangen mellem stolene og i Vaabenhuset er det af firkantede hvide og blaa fliser, og alle stolene er det af Muursteen, hvorfor skamler ere anbragt overalt undtagen i første stol paa qvindesiden nærmest Choret, hvor gulvet er af brædder.
Alteret er fjernet 2 Alen fra muren, og en Bræddebeklædning med passende maling er anbragt fra dets ramme til murene paa begge sider, og ved det herved fremkomne rum dannes et aflukke for Præsten.
Altertavlen, (malet af G. Andersen) forestiller Jesu fremstillelse i Templet (Lue. 2.28) og er forsynet med en forgyldt smal Ramme. Den bredere Indfatning er prydet rundt med forgyldte Stjerner. Ovenover i en trekant er udskaaren et Menneskehoved imellem tvende Vinger, og paa spidsen staar et forgyldt Kors.
Alteret er betrukket med carmoisuirødt Flöiel, som midt paa er prydet med Troens, Haabets og Kjærlighedens symboler i en Krands af Egeløv og forneden kantet med Fryndser, det hele af ægte Guld.
Knæfaldet er udstoppet og betrukket med skind og derunder malet med Oliefarve.

Døbefonten er af granit tilligemed sokkelen, hvor paa den hviler. – Daabsfadet er af Messing uden forsiringer.
I Chorets sydlige side er en stol med Bræddegulv til Kirkesangeren.
Prædikestolen er behæftet neden for Chorets sønder Pille og dens trappegang vender ind mod Choret. Fladen foroven, der springer 2 a`3 tommer udenfor stolens sider, er betrukket med rødt klæde og forsynet med en læsepult i form af 
en bog med forgyldt Svit. For øvrigt ere Præstestolens sider prydede med nogle faa forgyldte Lirater, - antallet af Stolestaderne er 25 paa hver side foruden Kirkeeierens der indtager et dobbelt stade paa hver side nærmest Choret. De ere alle lukkede og forsynede med Rygstød der er c c 20 Tommer ovenfor Bænkene. – under alle Bænkene paa Mandfolkesiden ere anbragt Knager til at hænge Hovedbeklædning paa.
Paa et Pulpitur, som bæres af Piller i Skibets vestlige ende, er et Orgel opsat. – Dette er forfærdiget af Demant i Aaret 1845 og har tilstrækkelige Stemmemidler til at udfylde kirken.
Paa begge sider af indgangen ere opstillede 2 de fattig blokke forsynede med Laase.-

Opgangen til taarnet er inde i Vaabenhuset ad en Trætrappe, der fører op til 1 ste Loft, hvorpaa Bælgtrædningsapparatet er anbragt. Gjennem en dør i taarnmuren er Indgangen fra dette Loft til Pulpituret i Skibets vestlige Ende, hvorfra Orgelet hviler. 

Loftet har i vest et vindue, som ses udvendig fra, og danner Hvælvingen over Hovedindgangen. 2. det Loft her nedhænger Tovene til at ringe med, 6 af Taarnets Glamhuller findes her nemlig: 2 i Syd, 2 i Vest og 2 i Nord. De ere 1.Alen brede og 2 Alen höie, forsynede med solide Lemmer paa stærke Hængsler.
Paa 3. die Loft ere 2.de Klokker godt befæstede: 6 Glammehuller i samme sider og lignende dem paa foregaaende loft, som vinduer tvende mindre i Øst, 4 de loft danner alene tagværk, og er udvendig teglhængt, dette bærer 5 te Loft der foran omtalte lille firkantede Bindingsværks Kammer med vinduer til alle sider, hvorover 6 te den ligeledes ovenomtalte Kuppel hæver sig.-

2) Kirkens Inventorium og Apertinentur
1. Kalk, Disk og Alterkande af sølv, indvendig forgyldt, og til Syges Berettelse et mindre Sølvbæger og Brikker samt en Sølvæske til Kirkebrød, hvilke Gjenstande opbevares hos Præsten.
2. 
2 de Alterstager af dreven Messing de Voxlys og den der tilhørende Slukker.
3. Alterbog og P.salmebog.
4. Messeskjorte af Lærred og Messehagel og carmoisinrødt Flöeil med Guldkors.
5. En Tinkande til at bruge Døbevandet i.
6. Et Haandklæde til Præsten ved Daabens Forrettelse.
7. 6 Tavler til Psalmenummere.
8. En Jordpaakastningsspade.
9. En brandstige og to Brandslanger, som ere ophængte paa den nordre side af kirken.

3. Kirkegaarden.

Ligger rundt omkring kirken og er anlagt og beplantet med træer og buske langs gangene, samt indhegnet med Steenmurene.
Den har tvende Indgange, hvoraf den ene er indrettet omtrent midt i den vestre Deel af kirkegaardsmuren og er dannet af 4 murede Piller, saaledes at der paa Midten er en større Stakitport, medens der paa begge sider af denne ere tvende mindre Indgangslaager. – Den anden Indgang ligger i det sydøstre Hjørne af Kirkegaarden og bestaar kun af en Stakitport mellem tvende ligeledes murede Piller. Fra begge disse Indgange til Kirkens Hovedindgang er Veien beplantet med Liudetræer paa begge sider foruden Hække af Ligustrum, hvilke sidste ogsaa er Tilfældet med begge sider af Kirkegaardens øvrige gange. Et Gravsted for den Grevelige familie findes indsluttet af et Jerngitter paa de tre sider med den fjerde stødende op mod den nordre Stenmuur.

Krogsbøllegaard
d. 18. februar 2006
Torben Christian Larsen

Oversættelse

Krogsbølle kirke

Afskrevet ord for ord og med den stavemåde man havde den gang.
Er ligeledes afskrevet linie for linie, så man fra kopien af det originale dokument, kan gå ind i det ”oversatte” og se stave – eller udtryksmåden.

Vedkommende, der i sin tid skrev beskrivelsen, har hen imod den sidste halvdel, sammentrængt sine bogstaver lidt mere end fra begyndelsen af, så det til tider var svært at få plads til det skrevne.


Den 16.Juli 1862
Yrensgaard og Engelstoft
Biskop


Bearbejdet og oversat af 
Torben Chr. Larsen
Krogsbøllegaard

 
Altertavlen
Billede fra et gammelt sognekort af atlertavlen.
Foto af Krogsbølle præstegård.
Provst H. J. E. Knudsen var ved Krogsbølle kirke fra året 1831 - 1844.
Pastor E. H. West fra 1844 - 1853.
Pastor P. A. Wendelboe fra 1853 - 1886.
Pastor C. M. Carstensen fra 1886 - 1907.
Kapl. Balslev fra 1894 - 1896.
Kapl. J. F. Carstensen fra 1896 - 1908.
Pastor A. With fra 1907 -