Fotomysterie opklaret

Men mange flere uopklarede fotos venter

- Jeg har genkendt pigen på de to fotos, lød det glade budskab fra karetmagerens datter i Daugstrup. Og dermed var mysteriet om to af de mange ukendte fotos Otterup Arkiv ligger inde med, opklaret.

I en email til arkivet skriver Kirsten Hansen fra sin nuværende adresse i Rødovre ved København, at hun kendte Inger Kirstine Rasmussen, som barn. For begge piger har boet i Daugstrup. På den måde fik vi identificeret hele to fotos: Inger som barn og son ung brud.Inger Kirstine Rasmussen

For arkivet betyder det meget, at man kommer med sådanne oplysninger. For nu kan man gå videre med at søge oplysninger på personen og dermed give billederne et indhold.

Arkivet vil derfor endnu engang opfordre til, at man tager et kig på de fotos her på hjemmesiden, som vi kalder "Ukendte billeder". Følg linket her.

Her er de fakta, som arkivet fandt på de to fotos:

Pigen i fletstolen

Inger Kirstine Rasmussen, konfirmeret 2.oktober 1921i Østrup kirke, datter af gårdmand Christian Rasmussen og hustru Frederikke Olsen, Gudskov.
Fotograferet af Chr. Andersen, Jernbanegade, Otterup

Brudeparret

Brudeparret Inger Kirstine Rasmussen, Gudskov og Hans Sigurd Nielsen, Sønder Broby
Viede i Østrup kirke 1931.Inger Kirstine Rasmussen Hans Sigurd Nielsen
Efter de blev gift bosatte de sig i Daugstrup, Østrup sogn. Her er deres 4 børn født.
De boede i et lille hus overfor gadekæret ved Kvindevadet og Daugstrupvej til deres død.
Her fotograferet af fotograf Carl Andreasen, Søndergade, Otterup.

Et opslag i kirkebogen gav følgende

1923-1950 viede Østrup opslag 149 nr. 2
Ungkarl Chauffør Hans Sigurd Nielsen af Otterup sogn. Født i Sønder Broby sogn d. 8.januar 1904. søn af husmand Jesper Nielsen og hustru Abelone Kirstine Birgitte Nielsen af Nørre Broby sogn.
Viede til pige ungpige husassistent Inger Kirstine Rasmussen af Gudskov, Østrup sogn, født i Norup sogn d. 11.september 1907.
Datter af gårdmand Christian Rasmussen og hustru Frederikke Olsen af Gudskov, Østrup sogn.
Vidner: Fædrene.
Viede d. 20.maj 1931 i Østrup kirke ved sognepræst J. P. Jensen.