Sletten kan nu købes
I et samarbejde mellem flere lokalhistoriske kræfter, er "Sletten 2011" klar til salg. For bare 108 kroner kan man købe bogen bl.a. fra Arkivet i Søndergade 2, hvor der er åbent hver torsdag.
Men allerede på udgivelsesdagen stod folk i kø for at få deres forudbestilte eksemplar og lokalpressen var også til stede for at markere udgivelsen. Indholdet er i år:
|
Du kan se Ugeavisen Nordfyns omtale af arrangementet her på side 3.
Fjordens dag
Kysternes liv og udvikling, bliver temaet i den udstilling, Lokalhistorisk Forening deltager med i Fjordens Dag arrangementet 11. september. Og det kan vel næppe være mere passende at præsentere et udvalg af de mange billeder, hvor den nordfynske kyst er en del af motivet, på dagen hvor fjorden er i centrum.
![]() |
Lejren ved Enebærodde. Der vaskes op i saltvand, fra venstre 1. ukendt, 2. Kaj Erik Jensen og Erik Nielsen. |
Billederne præsenteres i et telt opstillet i Klintebjerg. Der vil igen i år være mange af foreningens aktive medlemmer til stede for at besvare spørgsmål om selve udstillingen.
- Men vi tager meget gerne en snak om alt muligt andet, som vores forening beskæftiger sig med, siger foreningens formand, Inge Lise Nielsen.
Inge Lise håber, der vil komme rigtig mange og besøge teltet. For mange af de, som kommer, har ikke bare spørgsmål, men sidder inde med oplysninger, som kan kaste mere lys over vores egns historie.
- Og det er vigtigt for os i foreningen, at vi kommer i kontakt med alle dem, så vi kan få indsamlet og nedskrevet deres viden, siger Inge Lise Nielsen.
Du kan se programmet for alle de aktiviteter, der skal foregå på Fjordens Dag i Klintebjerg ved at følge dette link.
Byvandring
Byvandringen i Uggerslev tiltrak mere end 60 videbegærlige gæster. Stemningen var god hele vejen på turen, hvor man startede med at fortælle om Uggerslevgård og så fortsatte gennem store dele af Uggerslevvej. På fotoet har selskabet gjort stop ved nummer 27, Som i dag er beboet af Brian Klausen. Om det kunne Inge Lise Nielsen fortælle følgende:
- Iflg OIS opført år 1800. Her lå oprindelig den gamle landsbysmedje. Her boede Karl Larsens gamle mormor Karen "smed" Andersen, og senere hendes datter Stine og Laurits. Efter hvad Karl fortalte mig, skulle dette have været en lille firelænget gård, og som han huskede det, skulle man blot gå et lille skridt ud, så var man på vejen, som gik der dengang. De flyttede derfra 1915, hvorefter Rasmus og Karoline Christiansen boede der til 1922. Fra 1922 boede skomager Laurits Jensen der, og senere boede tømrer Thorkild Jensen og hans kone Birthe S i ejendommen. Efter dem kom Jette Scheby og Erling Pedersen der.
180 billeder
Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord. Men det passer ikke helt, for i Otterup Biblioteks Kuppelsal blev der tilsat langt mere end 1000 ord til de mange billeder, som Lokalhistorisk Forening har fået ind og nået at registre i løbet af 2010. Og pludselig kunne de mere end 100 fremmødte forstå endnu mere af indholdet i billederne.
Et stort og medlevende publikum kunne endda supplere - og gjorde det gerne - de allerede indsamlede oplysninger og de gamle fotos. Men foreningen vil gerne have endnu flere oplysninger frem. Så kom op på arkivet og se billederne. Herunder er det fra venstre: Grethe Larsen, Anny Fribo og Gerda Nielsen, der udveksler minder i kaffepausen. Anny er alderspræsidenten på 88 år.
Ikke færre end 180 billeder blev præsenteret og kommenteret - både fra salen og de to personer fra lokalhistorisk forening, Grete Hansen og Inge Lise Nielsen.
Ny webside
Foreningens webside har fået nyt layout. Vi håber, at siden virker mere overskuelig og let tilgængelig. Der er lagt vægt på, at vi i fremtiden vil vise flere billeder på Internettet, samt åbne for andre muligheder. Processen kommer til at foregå gradvis og du er velkommen med forslag til webmaster, Flemming Lerbæk telefon 20628169 eller This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..