Guldgravergaarden

Luftfoto af den gamle "Guldgravergård" Ringemarken 41. I ca. 1914-15 købte Johanne og Hans Gjaldbæk gården og drev den frem til 1922, hvor det nygifte par, Meta Krog og Rasmus Rasmussen, købte den. De drev gården frem til 1950, hvor de flyttede hen og boede hos deres datter Anna og hendes mand Svend Aage Christensen. Guldgravergården blev derefter solgt til Elly og Gunner Andersen som drev gården mange år, deres søn Arne driver og bor på gården i dag sammen med sin kone Birgit.
Inde i stuen på Guldgravergården,ved bordet fra højre : Meta Rasmussen, tv hendes søster og drengen Viggo Nielsen, søn af Niels Peder Nielsen, Heden.
Annas fødselsdag på Guldgravergården. Familie og flere af naboejendommenes børn er inviteret. Stående i stribet kjole yderst til højre Anna Krog Rasmussen og lidt bag hende, hendes mor Meta. Den lille dreng forrest er Helfred Bang Andersen.
Ægteparret Meta og Rasmus Rasmussen. De blev gift 1922, hvorefter de købte og bosatte sig på gården, Guldgravergården, Ringemarken 41, hvor deres datter Anna er født 1924.