Fjordens dag

Lokalhistorisk Forening for Otterup og Omegn er efterhånden et fast indslag på fjordens dag, som gennemføres hvert år i september. Vi plejer at have plads i et telt i Klintebjerg, hvor der vises et bredt udsnit af det arkivet kan byde på. Vi prøver også at gennemføre udstilling af det senest indkomne materiale.

2011

På Fjordens Dag 2011 var der rekordstor interesse for at besøge vores stand. I samarbejde med museet, havde vi sørget for et interessant indhold med relation til dagens emne "Norfyns kyster".

- Vi fik rigtig mange "mysterier" opklaret af et meget vidende publikum, fortæller arkivets formand, Inge Lise Nielsen. - Så vi fik også rigtig meget ud af den dejlige eftersommerdag i Klintebjerg.

I år har vi været lidt rundt med kameraet ikke bare på vores egen stand men også i hele det store område. Du kan klikke her og se resultatet. Fotograf er Grethe Hansen, Otterup.

Besøg

Hvert år besøges udstillingen af rigtig mange mennesker. Foreningens frivillige svarer efter bedste evne på de mange spørgsmål udstillingerne afføder. Og vi får denne dag også en del nye oplysninger fra folk, som kender til historien bag det udstillede materiale.