Bjergnæsgaard

Bjergnæsgaard, Ølundgyden 42, som fra ca. år 1800 har været i samme familie – i fæste indtil 1857 – hvor daværende ejer Jørgen Andersen og hustru Abelone Andersdatter frikøbte gården af Stamhuset Østrupgård. Bygningerne er meget gamle, men ombygget 1917.
Til at tærske kornet traf man aftale med "Sorte" Jens fra Hasmark. På bagsiden af Bjergnæsgård er tærskeværket i gang og karlene og andre hjælper til. Tærskeværket blev trukket af traktoren.
Hans Christian Poulsen ( Sofies far) er ved at fodre høns på Bjergnæsgård. Foto 1924 / 25.
I stalden på Bjergnæsgård havde man dengang 16 malkekøer. Karlen står her for enden af gangen.
Om efteråret skulle roerne aftoppes og hentes på marken.
To karle harver på marken i forlængelse af hinanden, med hver sit spand heste.
Peter Jensen fra Bjergnæsgaard er sammen med to karle ved at rense mergelgrav. Foto fra 1930'erne.
På gårdspladsen af Bjergnæsgård ses seks heste med nogle karle på hesteryggen.
Pilene ved Bjernæsgaard blev jævnligt synet. Træet blev brugt til brænde. Her bliver det kløvet en vinterdag sidst i 1920´erne.
 

Efter citat fra Pastor Loses bog om Eskelund:

I 1510 fik Niels Kotte, Raadmand i Odense, Kvittans af Dronning Christine paa 30 mark for et Stykke "ledisk" (Klæde fra Leyden),som han havde lovet hende for den Del og Rettighed, hende var tilfalden i "Eskelund Gaard og Grund" og i 1514 nævnes han "til Eskelund". Dette kunde udlægges, som om der dengang laa en Adelsgaard der. Det kan udlægges saaledes; men det ligger ikke deri med nødvendighed.
Den Eskelundgaard, som efter hvad vi nu kalde den gamle Matrikel, var Nr. 3. Til denne gård fortælles:
Den tlihørte Kongen. Men Kongen havde ingen Glæde af den; Thi der var hverken Folk elle Fæ paa den. Den var bleven ødelagt i Svenskekrigen som saa mange andre. Bertel Kristensen var der ikke mere. Saa lykkedes det dog i Januar 1662 Kongens Ridefoged af faa en Mand til at tage den i Fæste. Han hed Oluf Nielsen. For at faa ham til at tage den, havde man rigtignok været nødt at tilstaa ham Frihed baade for Skatter og Landgilde i de første fire Aar. Oluf klarede sig ret godt og sad endnu i Gaarden i 1668. Men da havde Gaarden faaet nyt Herskab og tilhørte Ørridslevgaard. Siden kom den til Bøttigersholm (Hofmansgave) og var ved dette Godses Salg til Hofman i 1783 beboet af Knud Hansen.
Nu er Eskelund By og dens Navn opslugt af Hessum. Men Eskelund var virkelig indtil 1844 en selvstændig By, rigtignok med Oldermand og Lag fælles med Skeby og Hessum. Eskelund laa lige op ad Hessum, og havde efter gammel Matrikel 4 Gaarde.

Familien på Bjergnæsgaard 1910- 1945 : Fra venstre : Claudia, moderen Sofie, og faderen Peter. Bagest fra venstre Robert, Regner og Verner. Foto 1934.
Familien på Bjergnæsgaard 1896 til 1910 ca. år 1900 : Iflg. Folketælling 1890: Hans Christian Poulsen 47 år, gårdejer født i Lunde sogn, Mette Kirstine Jørgensen 44 år, født i Skeby sogn, Jørgen Kristian Poulsen 9 år, Poul Laurits Poulsen 7 år, Karen Sofie Poulsen 6 år, – Verners mor. Foto ca. 1900.
Ved de hårde vintre under krigen var havet frosset så meget at isen kunne bære en læsset lastbil. Robert J har her samlet tang på Enebærodde, som blev tørret hjemme på Bjergnæsgård, og solgt til en fabrik i Odense. Tangen blev under krigen brugt som fyld i madrasser. En fyldt lastbil holder her foran en staldlænge ved Martinegården på Enebærodde. Foto 1940´erne.
Bjergnæs, Skeby sogn. Postforb. og St.: Otterup, hvortil ca. 6 Km. Tlf. 134 over Otterup Central. Gaarden ligger ca. 19 km.fra Odense. Ejer: Jens Peter Jensen, som overtog gaarden 24.juni 1910, er født i Dømmestrup 11.september 1882 og gift med Karen Abelone Poulsen, født paa Ejendommen 16.november 1883. Matr. - nr. 3a m. fl. Af Ølund. Hartkorn 4 Tdr. 5 Skpr. 3 fdkr. 2½ Alb. Ejendomsskyld 38,000 kr. Brandassurance for Bygningerne ca. 24,000 kr. Areal 98 Tdr. Ld. deraf Ager 88, Eng 4, Skov, delvis under beplantning med El, 3, Have og Gaardsplads 3. Af Agermarken drives 21 Tdr. Ld. i en 7 Marksdrift: Havre, Helbrak, Hvede, Byg, Havre, Blandsæd og Kløver; 25 Tdr. Ld. i en 6 Marksdrift: Havre, Roer,Byg og 3aars Græs; 24 Tdr. Ld. i en 5 Marksdrift: Halvbrak, Rug, Roer. Blandsæd og Kløver; 11 Tdr. Ld. med Havre, Helbrak, Bortfelder og Gul Sennep til Frøavl, Blandsæd, Rajgræs og Hundegræs til Frøavl; Resten henligger i vedvarende Græs. Jordens Bonitet er dels dyb Muld og lettere Muld paa Lerunderlag og dels Dynd paa Dynd- og lerunderlag (Inddæmmet Strand). Der holdes 20 Køer, 20 Stkr. Ungkvæg og Kalve og 2 Tyre af rød Dansk Race, 6 Heste, 6 Plage og Føl, 7 Faar. Der sælges aarlig ca. 40 Fedesvin og ca. 60 Maanedgrise. Bjergnæs har nuv. Ejer faaet overdraget af sin Svigerfader, Hans Chr. Poulsen, som 1896 havde overtaget den efter sin Svoger, Sognefoged Anders Jørgensen, i hvis Slægt Gaarden havde været fra Slutningen af det 18. Aarh., indtil 1857 som fæste under Stamhuset Østrupgaard. Gaarden ligger paa sin gamle Plads midt i Ølund By. Hovedbygningen er meget gammel og opført i Bindingsværk; Avlsb. Staar i Beton, tækkede med Cementsten og Pandeplader. Petroliumsmotor driver de faste Maskiner. Gaardens Navn stammer fra Hovedlodden, der formentlig har sit navn fra den gamle Fribyttertid, hvor denne Del af Herredet bestod af Øer, "at bjerge sig paa Næsset".  
Fodermesteren Arne Stensgård med sin malkemaskine Alfa Laval på Ølundgården i 1938. De var en af de første her på egnen som fik en malkemakine.
Der sås græs pr. håndkraft på Bjergnæsgaards mark af Robert og Verner Jensen. Verner fortæller at frøene blev holdt mellem tre fingre før de blev kastet.